Det er vanskeligt at være ung i dag, og at skulle balancere mellem forventninger og krav fra familie, skolen, arbejdet og vennerne. Der er uendeligt mange muligheder at vælge mellem, og der er forventninger via uddannelsessystemet til, at man relativt tidligt ved, hvad man skal bruge sit liv på. Desuden dyrkes den individuelle kultur, hvor det er vigtigt at være klogest, smukkest, bedst, dygtigst etc. for at blive valgt til. Det er for de flestes vedkommende rigtigt svært at navigere i, og derfor kan man føle, at man ikke hører til, ikke er god nok, ikke kan bruges eller at livet er meningsløst. Nogle mennesker føler sig misforståede, alene, anderledes eller utilstrækkelige. Samtlige følelsesmæssige tilstande kan føre til, at tankerne myldrer rundt i hovedet på en. Nogle gange bliver det så alvorligt, at der udløses alvorlige sygdomme som angst, depression, stress, OCD, spiseforstyrrelser, selvskade m.fl.
Mange forsøger at gøre alle glade, og er som udgangspunkt bange for at skuffe eller bekymre de, der er omkring en.
Problemer i familien
Nogle unge har skilte forældre, og lever måske i en sammenbragt familie. Her er der måske en bonusfar, bonussøskende og måske har mor eller far også fået børn med den nye kæreste. Mange unge kan have en oplevelse af at leve i en kuffert, af ikke at føle sig lige så velkommen det ene sted som det andet eller ofte opleve følelsen af ikke rigtigt at høre til nogen steder. Det kan være svært eller konfliktfyldt at være hjemme, og nogle unge har følelsen af, at der ikke er nogen at gå til, hvis de har det svært. Det gør noget ved en. Det samme gælder, hvis man kommer fra en familie med fysisk eller psykisk sygdom eller dødsfald i familien. Man kan føle sig udenfor eller forskellig fra andre unge pga. ens livserfaringer.
At fungere socialt
De fleste unge får også de første erfaringer med kærester. Her er meget at lære. Følelserne er vilde og uforudsigelige, og de fleste oplever før eller siden også brud. Nye kærester kan også have svært ved at finde ud af, hvad der kan tillades i et forhold, hvad må jeg, når jeg er kæreste med dig? Hvornår bliver du jaloux? osv. I værste fald kan man opleve kærestevold, overgreb eller at blive udstillet eller mobbet. Mange oplever også at være udenfor venskabsgruppen. Bliver jeg inviteret med til næste fest? Taler de om mig, hvis jeg ikke er der? Det kan føre til, at man er meget fokuseret på de andre og på deres mindste signaler, måske lader man sig let manipulere med, og man kan bruge rigtig lang tid til at sammenligne sig selv med andre. Alt dette kan føre til både mistrivsel, social angst, at man føler mindreværd eller utilstrækkelighed mv.
Vores samtaler
Samtalerne kan blive en blanding af vejledning, rådgivning, sparring og terapi afhængigt af, hvad du har brug for. Det kan være rart at tale med en uvildig, der er på ens side, hvor man kan få lov til at tænke højt, uden at skulle tage hensyn. Samtalerne vil give dig redskaber eller nye veje at gå for at håndtere de problemer, du står i.
Til forældre
Jeg gør en del ud af at understrege, at jeg har tavshedspligt i forhold til den unge. Det er umuligt at etablere en god og tillidsfuld kontakt, hvis den unge ved, at alt det fortrolige går videre til forældrene. Men jeg anser forældresamarbejdet som rigtigt vigtigt i forhold til de unge, og derfor tydeliggør jeg altid i starten af et forløb, at det er den unge, der afgør, hvad der skal fortælles videre til mor og far. Men også, at jeg har pligt til at gå videre med det, hvis jeg vurderer at den unges trivsel er i fare, eller at den unge er til fare for sig selv eller andre. I de fleste terapiforløb med unge, bliver forældrene jævnligt inviteret med i terapilokalet, fordi der kan være oplysninger, som det er relevant at få videregivet. Her er det min erfaring, at dette sker bedst, hvis den unge enten selv siger det i terapirummet, eller at alle har fået samme besked af mig, så den unge ved, hvad der er blevet sagt.